Fordøjelsessystemet hos kvæg.

Af Iben

Her er lidt omsamling fra undervisningen i mandag d. 4.10.10 

Drøvtyggernes  fire maver

Når drøvtyggeren er mæt er vommen fuld, lægger dyret sig ned og tygger drøv, dvs. at den gylper foderboller op fra vommen og tygger det hele en gang til. Herefter passerer foderet gennem netmaven og blandes med spyt.

 

Vommen (a) fungerer som en stor gæringsbeholder. Vommens væg udskiller ingen enzymer der kan nedbryde foderet, så den første nedbrydelse er helt overladt til mikroorganismer (bakterier, svampe og encellede dyr). 10% af vommens indhold består faktisk af mikroorganismer.

 

Netmaven (b) sorterer det findelte foder, der kommer fra vommen, så kun det mest findelte kommer videre til bladmaven. Indholdet består nu af masser af mikroorganismer, vand, næringsstoffer og endnu ikke nedbrudte foderpartikler.

 Bladmaven (c) har en stor overflade og her optages det meste af vand fra foderet og passerer over  blodbanen. Efter bladmaven ryger indholdet videre til løben.

 Løben (d) svarer til maven hos de en-mavede dyr. I løben udskilles saltsyre fra løbevæggen, så surhedsgraden falder til en pH på ca. 2. Det tager livet af langt de fleste mikroorganismer, som herefter også indgår som en vigtig del af foderet. Drøvtyggeren "dyrker" på en måde selv en del af sin føde!

Fordøjelsesenzymer fra bl.a. tarmvæggen nedbryder nu mikroorganismerne og resten af foderpartiklerne, så de kan optages som næringsstoffer via tarmvæggen.

Det var lidt om koens fordøjelsessystem. 

Vi talte også om, at der er forskel på kvæg. Der er kvæg, der er bedst til at producere mælk, altså malkekvæg og så er de de kvæg, som vi får alt vores kød fra, altså kødkvæg. 

Her er et par billeder, så man kan se forskel.

Sortbroget malkeko - er tynd og har et stort yver - kan altså producere meget mælk.

En Hereford tyr / kødkvæg - er tykkere og større - har altså en meget stor muskelmasse som er det kød, vi spiser. 

 Vi ses på mandag!