Mad og Sundhed - Begrebskort - kulhydrater, fedt, proteiner, vitaminer, mineraler..

 SUPER godt arbejde alle sammen!!

 

de to slags landbrug.

De to slags landbrug som man bruger mest idag er konventionelt landbrug og økologisk landbrug. I konventionelt landbrug bruger man alle de midler som man godt må bruge. Det kan både være sprøjte midler eller bækempelses midler og kunstgødning. Hvor der imod økologisk landbrug bruger kun naturlige bekæmpelses midler og gødning fra staldene. Så hvis der f.e.ks kommer orm i planterne Men økologisk er bare meget dyrere for det kan jo tage længere tid hvis man f.e.ks ikke bare kan sprøjte noget bekæmpelses middel på. Så hvis der f.e.ks kommer orm i planterne må de ikke sprøjte bekæmpelses midler på. Når man er ude at købe ind er økologiske varer meget dyrere og det er jo lige præcis af den grund.

Videoer fra undervisningen i mandags.

Her er de klip, som vi bruge til undervisningen i mandags.

 

Livet som en so

Hvilke liv lever en so?
lavet af Sofie 7.a

Soen er faktisk hele grundlaget for svineproduktionen. For det er den der føder ungerne, ungerne der bliver slagtet, og sådan køre det rundt.

Man må sige at den bliver sat i gang tidligt.
Når soen er 7-9 måneder gammel parres den for første gang. det sker enten med en orne eller med insemination. Insemination betyder at soen bliver kunstigt befrugtet ved hjælp ad et plastik rør.
 
 Nogle uger efter tester man soen ved hjælp af en ultralydsyscanning. Hvis testen er positiv kalder man det at den er drægtig. Når en so er drægtig tager den ca. 50 kilo på. Ca. fire uger efter insemination flyttes soen over i drægtigheds stalden.

En uge før den skal fare (det vil sige at føde) flyttes den over i fare stalden. mens pattegrisene skal fodres, får soen en masse mad.         

Efter 4 uger bliver pattegrisene flyttet væk fra deres mor, og soen starter forfra. Soen får gennemsnitligt 2-3 kuld om året, det vil sige ca. 39 unger om året.

Soen bruges 3-3,5 år, hvor den der efter sendes til slagtning.

Et liv som kylling

Der er ca. 40.000 kyllinger hos landmanden.
Der går 39 dage før kyllingerne er klar til sagtning.
I stalden er man meget renlig, man har god hygiejne og man har dragter på for ikke at komme med sygdomme.
Kyllingerne kommer når de er en dag gammel og kommer 100 i vær kasse.
Når de kommer væger de ca. 45 gram.
De får 4 måltider om dagen og maden er speliel efter alder.
Når kyllingerne er 10 dage gammel tjækker landmanden deres lort for at se om de får det rigtige foder.
Landmanden tjækker vær kylling mindst 2 gange om dagen.
Det er vigtigt at kyllingerne får meget vand, derfor er der hele tiden adgang til vand.
Når de er 25 dage gammel væger de ca. 1 kg.
Alt i stalden er computerstyret vand, mad, lys, temprature og luftfugtighed.
Tempraturen sænkes fra 35 til 18 grader.
Hvis noget går galt ringer der en alarm på mobilen.
Kyllingerne spiser ca. 4 kg mad den tid de er hos landmanden.
Når de er 39 dage gammle væger de ca. 2100 gram og der ved klar til slagtning.

Fordøjelsessystemet hos kvæg.

Af Iben

Her er lidt omsamling fra undervisningen i mandag d. 4.10.10 

Drøvtyggernes  fire maver

Når drøvtyggeren er mæt er vommen fuld, lægger dyret sig ned og tygger drøv, dvs. at den gylper foderboller op fra vommen og tygger det hele en gang til. Herefter passerer foderet gennem netmaven og blandes med spyt.

 

Vommen (a) fungerer som en stor gæringsbeholder. Vommens væg udskiller ingen enzymer der kan nedbryde foderet, så den første nedbrydelse er helt overladt til mikroorganismer (bakterier, svampe og encellede dyr). 10% af vommens indhold består faktisk af mikroorganismer.

 

Netmaven (b) sorterer det findelte foder, der kommer fra vommen, så kun det mest findelte kommer videre til bladmaven. Indholdet består nu af masser af mikroorganismer, vand, næringsstoffer og endnu ikke nedbrudte foderpartikler.

 Bladmaven (c) har en stor overflade og her optages det meste af vand fra foderet og passerer over  blodbanen. Efter bladmaven ryger indholdet videre til løben.

 Løben (d) svarer til maven hos de en-mavede dyr. I løben udskilles saltsyre fra løbevæggen, så surhedsgraden falder til en pH på ca. 2. Det tager livet af langt de fleste mikroorganismer, som herefter også indgår som en vigtig del af foderet. Drøvtyggeren "dyrker" på en måde selv en del af sin føde!

Fordøjelsesenzymer fra bl.a. tarmvæggen nedbryder nu mikroorganismerne og resten af foderpartiklerne, så de kan optages som næringsstoffer via tarmvæggen.

Det var lidt om koens fordøjelsessystem. 

Vi talte også om, at der er forskel på kvæg. Der er kvæg, der er bedst til at producere mælk, altså malkekvæg og så er de de kvæg, som vi får alt vores kød fra, altså kødkvæg. 

Her er et par billeder, så man kan se forskel.

Sortbroget malkeko - er tynd og har et stort yver - kan altså producere meget mælk.

En Hereford tyr / kødkvæg - er tykkere og større - har altså en meget stor muskelmasse som er det kød, vi spiser. 

 Vi ses på mandag! 

Sprøjtemidler og Gødnings funktioner

Sprøjtemidler og Gødnings funktioner

Hvad er sprøjtemidler?
Disse kemiske midler er giftige,Men selvom de er giftige,er det stadig lovligt at bruge dem.så længe du ikke bruger for meget af det,men hvis landmændene bruger for meget kan du og hele din familie får hjerne skade,og gravide kvinder's børn's hjerne's udvikling bliver forsinket med op til to år hvis moderen spiser varer der er sprøjtet.Sprøjtemidler kaldes også pesticider som er betegnelsen for gifte, som rammer ubudne gæster som insekter, gnavere, svampe og andre organismer, som ikke er velkomne.
Hvad er gødning?
Gødning er materialer som gør at planter vokser bedre end de ellers vil gøre.Der findes to forskellige typer gødning naturliggødning og kunstgødning.En del af den gødning er menneskegødning der består af afføring og urin,og det har været brugt meget længe helt tilbage fra gamle tider.I dag er det forbudt at bruge menneskegødning i forbindelse med afgrøder. der skal spises.Når brug af menneskegødning er forbudt, er det på grund af bakterier med smittefarlige sygdomme.Hvis man bruger kunstgødning, bliver der ikke tilført jorden andet end kemiskestoffer og det kan give naturen proplemmer.

August 7.A

Hvorfor bør man som samfundsborger vide noget om samfundsproblemer?

                                            Sundhed og fødevarer
                               Lavet af: Ambrosia 7.A :)

• Vi vil gerne vide hvad samfundsproblemerne er, så vi kan forbedre. Og vi kan blive bedre.

• Sprøjtegift på markerne, er det sundheds skadeligt? Ja, i sidste ende kan det godt være, fordi ligesom hvis man bruger for meget parfume har man lettere ved at få allergi, så kan man også godt hvis man har fået for meget sprøjtegift ind i sig gennem hele sit liv, måske have lettere ved at få kræft, eller allergi. Hvad betyder det for os i fremtiden? Fx. når det er at der ikke er sprøjtet gift på markerne (altså økologisk) så sørger vi for at der også er rent grundvand om 100 år, fordi der ikke er giftrester i vandet under de økologiske marker. Så ved at sprøjte, kan vi måske så ikke få så rent grundvand om 100 år, som vi kunne hvis vi ikke sprøjtede.

• Dyrevelfærd, hvilke vilkår og velfærd har kyllingen vi har fået til aftensmad haft? Hvis det er det er en økologisk kylling vi spiser, kan vi være sikre på at den har fået sundmad, massere af motion og friskt luft, fra den blev født til den døde eller blev slagtet. hvis det er man ikke er ligeglad med det. Jo billigere det koster, jo dårligere forhold? Ja, det kan man godt sige fordi man kan bare se på økologien, at den koster noget mere, end de ikke økologiske produkter, men så har de altså også levet et meget bedre liv, end de andre. Men hvad er i sidste ende bedst? -økologi, det koster bare lidt mere, men samtidig har man 'sikret' sig at ens næste genration får rent grundvand Osv.

• Forurenet grundvand, når det er landmændene sprøjter med gift på markerne, så løber det ned i en slags grøft, hvor at det kan løbe videre til åer og til sidst ender det i grundvandet som vi drikker. Faktisk er mere end hver femte sprøjtegift, som bruges i Danmark bliver fundet i grundvandet i nogle mængder, som overstiger grænsen for drikkevand.

        

Økologiske kyllinger

Ikke økologiske kyllinger

                  

 -Man kan sagtens se forskellene på forholdene

  på ikke økologiske, og økologiske kyllinger.