mandag den 1. november 2010
Mad og Sundhed - Begrebskort - kulhydrater, fedt, proteiner, vitaminer, mineraler..
søndag den 10. oktober 2010
de to slags landbrug.
De to slags landbrug som man bruger mest idag er konventionelt landbrug og økologisk landbrug. I konventionelt landbrug bruger man alle de midler som man godt må bruge. Det kan både være sprøjte midler eller bækempelses midler og kunstgødning. Hvor der imod økologisk landbrug bruger kun naturlige bekæmpelses midler og gødning fra staldene. Så hvis der f.e.ks kommer orm i planterne Men økologisk er bare meget dyrere for det kan jo tage længere tid hvis man f.e.ks ikke bare kan sprøjte noget bekæmpelses middel på. Så hvis der f.e.ks kommer orm i planterne må de ikke sprøjte bekæmpelses midler på. Når man er ude at købe ind er økologiske varer meget dyrere og det er jo lige præcis af den grund.
lørdag den 9. oktober 2010
Livet som en so
Hvilke liv lever en so?
lavet af Sofie 7.a
Soen er faktisk hele grundlaget for svineproduktionen. For det er den der føder ungerne, ungerne der bliver slagtet, og sådan køre det rundt.
Man må sige at den bliver sat i gang tidligt.
Når soen er 7-9 måneder gammel parres den for første gang. det sker enten med en orne eller med insemination. Insemination betyder at soen bliver kunstigt befrugtet ved hjælp ad et plastik rør.
Nogle uger efter tester man soen ved hjælp af en ultralydsyscanning. Hvis testen er positiv kalder man det at den er drægtig. Når en so er drægtig tager den ca. 50 kilo på. Ca. fire uger efter insemination flyttes soen over i drægtigheds stalden.
En uge før den skal fare (det vil sige at føde) flyttes den over i fare stalden. mens pattegrisene skal fodres, får soen en masse mad.
Efter 4 uger bliver pattegrisene flyttet væk fra deres mor, og soen starter forfra. Soen får gennemsnitligt 2-3 kuld om året, det vil sige ca. 39 unger om året.
Soen bruges 3-3,5 år, hvor den der efter sendes til slagtning.
lavet af Sofie 7.a
Soen er faktisk hele grundlaget for svineproduktionen. For det er den der føder ungerne, ungerne der bliver slagtet, og sådan køre det rundt.
Man må sige at den bliver sat i gang tidligt.
Når soen er 7-9 måneder gammel parres den for første gang. det sker enten med en orne eller med insemination. Insemination betyder at soen bliver kunstigt befrugtet ved hjælp ad et plastik rør.
Nogle uger efter tester man soen ved hjælp af en ultralydsyscanning. Hvis testen er positiv kalder man det at den er drægtig. Når en so er drægtig tager den ca. 50 kilo på. Ca. fire uger efter insemination flyttes soen over i drægtigheds stalden.
En uge før den skal fare (det vil sige at føde) flyttes den over i fare stalden. mens pattegrisene skal fodres, får soen en masse mad.
Efter 4 uger bliver pattegrisene flyttet væk fra deres mor, og soen starter forfra. Soen får gennemsnitligt 2-3 kuld om året, det vil sige ca. 39 unger om året.
Soen bruges 3-3,5 år, hvor den der efter sendes til slagtning.
Et liv som kylling
Der er ca. 40.000 kyllinger hos landmanden.
Der går 39 dage før kyllingerne er klar til sagtning.
I stalden er man meget renlig, man har god hygiejne og man har dragter på for ikke at komme med sygdomme.
Kyllingerne kommer når de er en dag gammel og kommer 100 i vær kasse.
Når de kommer væger de ca. 45 gram.
De får 4 måltider om dagen og maden er speliel efter alder.
Når kyllingerne er 10 dage gammel tjækker landmanden deres lort for at se om de får det rigtige foder.
Landmanden tjækker vær kylling mindst 2 gange om dagen.
Det er vigtigt at kyllingerne får meget vand, derfor er der hele tiden adgang til vand.
Når de er 25 dage gammel væger de ca. 1 kg.
Alt i stalden er computerstyret vand, mad, lys, temprature og luftfugtighed.
Tempraturen sænkes fra 35 til 18 grader.
Hvis noget går galt ringer der en alarm på mobilen.
Kyllingerne spiser ca. 4 kg mad den tid de er hos landmanden.
Når de er 39 dage gammle væger de ca. 2100 gram og der ved klar til slagtning.
Der går 39 dage før kyllingerne er klar til sagtning.
I stalden er man meget renlig, man har god hygiejne og man har dragter på for ikke at komme med sygdomme.
Kyllingerne kommer når de er en dag gammel og kommer 100 i vær kasse.
Når de kommer væger de ca. 45 gram.
De får 4 måltider om dagen og maden er speliel efter alder.
Når kyllingerne er 10 dage gammel tjækker landmanden deres lort for at se om de får det rigtige foder.
Landmanden tjækker vær kylling mindst 2 gange om dagen.
Det er vigtigt at kyllingerne får meget vand, derfor er der hele tiden adgang til vand.
Når de er 25 dage gammel væger de ca. 1 kg.
Alt i stalden er computerstyret vand, mad, lys, temprature og luftfugtighed.
Tempraturen sænkes fra 35 til 18 grader.
Hvis noget går galt ringer der en alarm på mobilen.
Kyllingerne spiser ca. 4 kg mad den tid de er hos landmanden.
Når de er 39 dage gammle væger de ca. 2100 gram og der ved klar til slagtning.
Fordøjelsessystemet hos kvæg.
Af Iben
Her er lidt omsamling fra undervisningen i mandag d. 4.10.10
Drøvtyggernes fire maver
Når drøvtyggeren er mæt er vommen fuld, lægger dyret sig ned og tygger drøv, dvs. at den gylper foderboller op fra vommen og tygger det hele en gang til. Herefter passerer foderet gennem netmaven og blandes med spyt.
Vommen (a) fungerer som en stor gæringsbeholder. Vommens væg udskiller ingen enzymer der kan nedbryde foderet, så den første nedbrydelse er helt overladt til mikroorganismer (bakterier, svampe og encellede dyr). 10% af vommens indhold består faktisk af mikroorganismer.
Netmaven (b) sorterer det findelte foder, der kommer fra vommen, så kun det mest findelte kommer videre til bladmaven. Indholdet består nu af masser af mikroorganismer, vand, næringsstoffer og endnu ikke nedbrudte foderpartikler.
Bladmaven (c) har en stor overflade og her optages det meste af vand fra foderet og passerer over blodbanen. Efter bladmaven ryger indholdet videre til løben.
Løben (d) svarer til maven hos de en-mavede dyr. I løben udskilles saltsyre fra løbevæggen, så surhedsgraden falder til en pH på ca. 2. Det tager livet af langt de fleste mikroorganismer, som herefter også indgår som en vigtig del af foderet. Drøvtyggeren "dyrker" på en måde selv en del af sin føde!
Fordøjelsesenzymer fra bl.a. tarmvæggen nedbryder nu mikroorganismerne og resten af foderpartiklerne, så de kan optages som næringsstoffer via tarmvæggen.
Det var lidt om koens fordøjelsessystem.
Vi talte også om, at der er forskel på kvæg. Der er kvæg, der er bedst til at producere mælk, altså malkekvæg og så er de de kvæg, som vi får alt vores kød fra, altså kødkvæg.
Her er et par billeder, så man kan se forskel.
Sortbroget malkeko - er tynd og har et stort yver - kan altså producere meget mælk.
En Hereford tyr / kødkvæg - er tykkere og større - har altså en meget stor muskelmasse som er det kød, vi spiser.
Vi ses på mandag!
tirsdag den 5. oktober 2010
Sprøjtemidler og Gødnings funktioner
Sprøjtemidler og Gødnings funktioner
Hvad er sprøjtemidler?
Disse kemiske midler er giftige,Men selvom de er giftige,er det stadig lovligt at bruge dem.så længe du ikke bruger for meget af det,men hvis landmændene bruger for meget kan du og hele din familie får hjerne skade,og gravide kvinder's børn's hjerne's udvikling bliver forsinket med op til to år hvis moderen spiser varer der er sprøjtet.Sprøjtemidler kaldes også pesticider som er betegnelsen for gifte, som rammer ubudne gæster som insekter, gnavere, svampe og andre organismer, som ikke er velkomne.
Hvad er gødning?
Gødning er materialer som gør at planter vokser bedre end de ellers vil gøre.Der findes to forskellige typer gødning naturliggødning og kunstgødning.En del af den gødning er menneskegødning der består af afføring og urin,og det har været brugt meget længe helt tilbage fra gamle tider.I dag er det forbudt at bruge menneskegødning i forbindelse med afgrøder. der skal spises.Når brug af menneskegødning er forbudt, er det på grund af bakterier med smittefarlige sygdomme.Hvis man bruger kunstgødning, bliver der ikke tilført jorden andet end kemiskestoffer og det kan give naturen proplemmer.
August 7.A
Hvad er sprøjtemidler?
Disse kemiske midler er giftige,Men selvom de er giftige,er det stadig lovligt at bruge dem.så længe du ikke bruger for meget af det,men hvis landmændene bruger for meget kan du og hele din familie får hjerne skade,og gravide kvinder's børn's hjerne's udvikling bliver forsinket med op til to år hvis moderen spiser varer der er sprøjtet.Sprøjtemidler kaldes også pesticider som er betegnelsen for gifte, som rammer ubudne gæster som insekter, gnavere, svampe og andre organismer, som ikke er velkomne.
Hvad er gødning?
Gødning er materialer som gør at planter vokser bedre end de ellers vil gøre.Der findes to forskellige typer gødning naturliggødning og kunstgødning.En del af den gødning er menneskegødning der består af afføring og urin,og det har været brugt meget længe helt tilbage fra gamle tider.I dag er det forbudt at bruge menneskegødning i forbindelse med afgrøder. der skal spises.Når brug af menneskegødning er forbudt, er det på grund af bakterier med smittefarlige sygdomme.Hvis man bruger kunstgødning, bliver der ikke tilført jorden andet end kemiskestoffer og det kan give naturen proplemmer.
August 7.A
Abonner på:
Opslag (Atom)